fbpx
Vent venligst
Menu
Land:
Danmark
By:
Holbæk
Adresse:
Havnepladsen 4, 2 tv, 4300 Holbæk
Email:
hello@webbryggeriet.dk
Telefon:
+4549400555
Tips og Tricks: Produktfotos

Tips og
Tricks: Produktfotos

marts 30, 2022
Scroll ned

Dine kunders interesse for din virksomhed og brand er meget ofte tæt forbundet med hvordan dine produktfotos kommer visuelt til udtryk. Dine produkter kan være lavet af det allerbedste materiale og af højeste kvalitet, men det vil ikke have nogen betydning, hvis ikke dine billeder afspejler det samme.

For når alt kommer til alt, så er kunderne nødt til at kunne vide sig sikker på at værdien virkelig er den du fortæller dem det er, fordi de i forhold til webshops ikke kan røre ved et produkt og er derfor fuldstændig afhængige af din troværdighed og pålidelighed.

Uanset om du er en nystartet virksomhed, som lever af at sælge produkter online eller blot har et ønske om at tage billeder som slår benene væk under dine følgere på de sociale medier, kan disse lavbudget gør-det-selv tips hjælpe dig på vej.

Lyssætning

Billeder af et kæmpe fotostudie med professionelle lamper dukker måske op ved at læse overskriften på dette afsnit. Det er bestemt også her begrebet primært benyttes, men i korte træk betyder det placeringen af en lyskilde uanset om det er kunstigt lys fra en lampe, et bål eller sollys.

Lys og placeringen af den, er noget af det vigtigste – hvis ikke det vigtigste – når der skal tages et billede og du vil hurtigt kunne se en synlig forskel fra dine tidligere billeder.


Vi har udarbejdet en punktliste med ting som du kan gøre for at få dine produkter til at skinne igennem.

  • .Undgå at lade ting blokere for lyset
    Skygger er med til at gøre det svært at se dit produkt eller motiv ordentligt. Sørg for at rykke eller fjerne forstyrrende elementer som kan blive et problem.
  • Undgå modlys
    Dette punkt har også med skygger at gøre, men det har fokus på dig.
    Sørg for at placere dig selv på sådan en måde at du ikke dækker for lyskilden og kaster hele eller delvise skygge på objektet, når du tager fotoet. Hvor det med motiver kan være et æstetisk valg, så er det ikke fordelagtigt for produkter.
    Hvis du har brug for at se produktet eller motivet fra en anden vinkel, så flyt eller drej på objektet i stedet.

    Under udstyr vil vi komme med forslag til hvordan det kan gøres.

  • Vælg din lyskilde.
    Hvad matcher dit produkt bedst muligt? Naturligt lys (fra solen selv), som vil få dit produkt til at se mere naturligt ud eller angivet lyskilde (lampe eller vindue) der igen vil give det et andet indtryk. 

Baggrund

Ligesom med lys spiller baggrunden en vigtig rolle for hvordan dine produkter bliver modtaget af kunderne.

  • Sælger du produkter til boligindretning, så vil en almindelig dagligstue el. lign. være perfekt til at give dine kunder et visuelt billede af hvordan din designede pude vil tage sig ud i deres eget hjem.
  • Det samme gør sig gældende for udendørs, hvis du f.eks. sælger haverelaterede artikler eller ønsker at lede kundernes tanker et bestemt sted hen – som duften af blomster ved at tage billeder af parfume i disse omgivelser.
  • Sælger du derimod enkeltprodukter såsom parfume, malerier, bøger m.m. og centrere fokusset på dem, så er hvid baggrund eller flade det bedste valg.

Med tiden kan man altid begynde at lege lidt rundt med de forskellige baggrunde og arrangere objekter som billedet ovenfor.

I dette afsnit får du et par tips til hvilke elementer du skal være opmærksom på. Alle har deres fordele og ulemper.  

Indendørs

Man behøver ikke et bo bedre hjem for at tage gode billeder af dine indretningsprodukter osv., men det er vigtigt at have øje for om nogen af dine møbler eller andre ting kan komme til at virke forstyrrende og fjerne fokus fra produktet. Ryk eller flyt midlertidigt det du ikke skal  skal bruge. Mørke flader skal du være forsigtig med, fordi dit produkt kan risikere at “forsvinde”.

Det er også vigtigt at du har mulighed for at lukke så meget vindueslys ind som muligt, så vælg et rum hvor det kan lade sig gøre. 

Udendørs

Du kan tage dine produktfotos hvor end det passer dig. Huskereglen angående forstyrrende elementer som møbler o. lign. gør sig også gældende her.

Hvid opsætning

I det store hele er der ingen minusser ved at benytter hvid baggrunde. Du bør dog sikre dig at fladen eller området du vil benytte til dit produkt er helt tildækket, at forstyrrende elementer stadig ikke kan ses og hvis du vælger vindueslys skal der være masser af det. 
Hvis flere af disse punkter ikke er muligt, så kan en lyskasse være en god investering.     

Fotogrej

Præcis som med vores podcast indlæg tager vi udgangspunkt i at man ikke har behov for et fotostudie, et luksus kamera og andet topudstyr for at opnå et resultat, som du og kunderne kan være tilfredse med.


Smartphonekameraerne følger efterhånden ret godt med ift. kvalitet
Vi vil ikke komme ind på specifikke anbefalinger til kamera, lyskasser m.m. eller hvor man skal købe det – for meget af det udstyr du har behov her i begyndelsen ligger du sikkert allerede inde med.

Du skal bruge følgende:
  • Et kamera – klassisk, digital eller smartphone
    Investering: højkvalitets studio kamera
  • Et smartphone- og kamerastativ eller selfiestang
    Investering: Tripod
  • En hvid baggrund – hvidt pap, flamingoplader, duge/lagner, bordflader m.m.
    Investering: fotoborde, foto LED bokse, fotolærred
  • Udstillingsredskaber – fiskesnøre, hvid kasse eller beholder (skal matche din baggrund) m.m.
    Investering: foto drejeskive
  • Fastmonteringsværktøj til hvid baggrund –  “Lærerens tyggegummi” (abesnot) eller tape
  • Belysning: vindue, arkitektlampe m.m.

God fornøjelse!

Posted i Inspiration, MarketingTags: