fbpx
Vent venligst
Menu
Land:
Danmark
By:
Holbæk
Adresse:
Havnepladsen 4, 2 tv, 4300 Holbæk
Email:
hello@webbryggeriet.dk
Telefon:
+4549400555
Guide: De bedste tidspunkter for deling på sociale platforme

Guide: De bedste tidspunkter
for deling på sociale platforme

marts 2, 2022
Scroll ned

De sidste to år har været virkelige gunstige for digitale interaktioner og forbrug på nettet hvilket har været til at mærke for de fleste. Du har meget sandsynligt i forbindelse som virksomhedsejer eller bare som privat person med hyppig onlinetilstedeværelse oplevet en øget – eller endnu større – aktivitet på dine delinger men den optræder måske i meget svingende bølger i statistikken. Der er ikke mangel på brugere, så hvordan får man skabt en stabil aktivitetsstrøm?
Hvis du står med dette spørgsmål, er du langt fra den eneste, og det er derfor et område som hele tiden bliver analyseret over hele kloden. Flere eksperter og specialiserede SoMe sider bl.a. sproutsocial og aiseesoft kommet frem til at bestemte tidspunkter og dage har den største betydning for om ens opslag bliver en succes eller ej. Kort sagt: hvornår der er flest brugere på til at kunne interagere med dine opslag.
I dette indlæg ser vi lidt på placering, de bedste tidspunkter og dage på de forskellige platforme (Facebook, Instagram, Twitter og LinkedIn),  hvor ofte man bør dele opslag/tweets, samt kort om planlægningsværktøjer.

Følgernes placering

Man kan ikke undgå tidszonerne, når det handler om tidspunkter. Det er også tidszonerne som gør det svært at give et definitivt svar på et perfekt tidspunkt, fordi det hele falder tilbage på: hvor?  
Noget af det første som du med fordel kan sætte dig ind i, er hvor dine følgere befinder sig henne. Det vil nemlig give dig et overblik over hvordan de er spredt ud på verdenskortet og gøre det lettere for dig at planlægge det bedste tidspunkt at dele dit indhold på. De fleste sociale platforme har integrerede værktøjer, som viser de informationer du har behov for.
Hvis dine følgere og kunder udelukkende kommer fra Danmark, Skandinavien eller bare Europa generelt, så er du heldig fordi du slipper for den tidszonehovedpine, som mange går rundt med til daglig. I dette indlæg vil vi holde os til de bedste danske tidspunkter og dage, men vi har et par råd til jer som har internationale forbindelser.

  • Hvis du har tiden og lysten til sætte dig ind i ligheder mellem forskellige delingstidspunkter og tidszoner som passer bedst sammen, er der indbyggede funktioner for at se tidszoner under urindstillingerne i de fleste smartphones og computere foruden at der også er udviklet apps og websider, hvor du kan se tiden for flere lande – eller bylokationer på en gang (se tilrettelæg din deling).
  • Du kan også vælge at dele dine opslag/tweets først med den del af verden, hvor der er den største koncentration af følgere og sidenhen gøre opmærksom på det du allerede har lagt op på et senere tidspunkt. F.eks. på Twitter kan du altid retweet eller kommentere på et af dine eksisterende tweets så den kommer øverst på dine følgeres tidslinjer.

Bedste tider og dage

Vi har sammenlignet flere kilder med hinanden og der er egentlig meget lille forskel. Fællesnævneren er især at det ikke længere er fordelagtigt at dele opslag eller tweets med brugerne i weekenden, fordi det er dér der er færrest online. For at opnå et boost i engagement, så skal opslagene deles i hverdagene primært midt på dagen. Tallene stammer fra: aiseesoft, sproutsocial og makeitmedia   

Facebook
Dette og resten af infogrammerne er fra aiseesoft

Hverdage mellem kl. 9-15
Bedste tider og dag(e): onsdag mellem kl. 11 -13

Instagram

Hverdage mellem kl. 9 – 11
Bedste tider og dag(e): onsdag kl. 11 og fredag mellem kl. 10-11

Twitter

Hverdage mellem kl. 9-11
Bedste tider og dag(e): onsdag kl. 9, fredag kl. 9 og søndag kl. 11 for forbrugsvarer

LinkedIn

Hverdage mellem kl. 9-15
Bedste tider og dag(e): onsdag kl. 9-10 og 12

Hvor ofte?

Der er flere variabler som spiller ind i forhold til hvor aktiv du bør være på de sociale platforme: f.eks. om du repræsentere en virksomhed eller dig selv som person, hvilken branche du er i, målgruppen du ønsker at nå osv.
Derfor findes der ingen rigtig eller forkert måde at gøre det på, fordi det i sidste ende handler om personlige præferencer og behov.
Vil du være en virksomhed, iværksætter eller lign. som fremstår professionel ved kun at dele dine annoncerede produkter og relevante opslag fra andre, eller derimod gøre al det ovenstående men som samtidig også skabe en tæt relation med dine følgere ved hyppigt at interagere socialt med dem.
Uanset om du foretrækker et par gange om ugen eller et par gange om dagen, så er det vigtigste at du er aktiv og at du bliver ved med at være konsistent med det. Du har måske lagt mærke til at du har nogen få trofaste følgere og de altid vil blive ved din side, men resten vil potentielt langsomt stoppe med at følge dig jo længere tid der går imellem at de hører fra dig.
Hvis du selv ikke har noget at dele i perioder, så del hvad andre ligger op – på den måde holder du stadig aktivitetsstrømmen i gang. Især hvis du får dine delinger til at passe med de bedste dage og ikke blot bedste tidspunkter.          

Tilrettelæg din deling

Efter at have læst om placering, bedste dag og tidspunkter samt lidt om at det er godt hvis du er stabil med at dele opslag, kan det nok godt virke besværligt at få det hele til at passe sammen – og så er der selvfølgelig også tiden som kommer med ind over.
Heldigvis er der blevet skabt forskellige værktøjer og sider til at hjælpe dig med det hele.   

Tidszoneure
  • Smartphones: Alle telefoner har en urapp, hvor du har mulighed for at sætte alarm, stopur og timer , men de fleste har også en tidszonefunktion, så du får en oversigt over byers tidszoner efter eget valg. På både Samsung og Iphone telefoner hedder funktionen Verdensur og kan findes som fane i  urapp’en. Der er ikke en grænse for hvor mange du kan tilføje.
  • PC’er: Både Apple og Windows tilbyder en lignende funktion fra start af. Med windows er det under Dato og klokkeslæt i indstillingerne og fanen hedder “flere ure”. Du kan dog kun vælge 2. 
    Apple Store og Microsoft Store tilbyder også et utal af apps til både PC, tablet og smartphones.
SoMe organisering

Der findes sider som kan hjælpe dig med at styre og planlægge al dit indhold dage, uger eller måneder frem på dine SoMe platforme. Her hos Webbryggeriet har vi gode erfaringer med Hootsuite og Tweetdeck (udelukkende Twitter), men der er også alternativer såsom Facelift og Kontentino for at nævne nogle stykker.
Hvis du driver en Facebook – og Instagramforretning kan du kontrollere begge dele med Meta Business Suite og Business Manager, så du slipper for eksterne sider.

Vi ønsker dig rigtig god planlægning!

Posted i Marketing, WebTags: